Sådan smører du maskinen endnu mere

Så kom vi til det sidste punkt på dagsordenen i vores rejse gennem de markedsføringsdiscipliner, du skal bruge til Inbound Marketing. Det er helt klart den del, jeg selv bruger mest tid på at nørde rundt i. Men jeg er også helt pjattet med at undersøge hvordan folk opfører sig på nettet. Og bare rolig – jeg er godt klar over det er lidt mærkeligt.

Konverteringsoptimering er i min optik det, du kan få mest valuta for knasterne når du investerer i online markedsføring. Men det kræver, at du har alle de andre ting oppe at køre først. Derfor er det også det sidste punkt i vores gennemgang.

Som ordet antyder handler det nemlig om optimering. Optimering af konverteringsrater.

Vi snakkede kort om konverteringsrater i forbindelse med landingssider. For lige at opsummere igen. Konverteringsraten er den procentdel af besøgende, som udfører den handling på siden, som du gerne vil have dem til. Hvis der f.eks. har været 1000 besøgende på din landingsside om e-bogen og 50 har downloadet den, er konverteringsraten 5%.

Konverteringsoptimering handler om at ændre de 5% til 10%. 10% til 20%, og 20% til 30% Helst 50% eller mere, men så er vi ude i en virkelig skarp kampagne.

Og hvorfor synes jeg så det er utrolig vigtigt? Fordi det koster dig den samme indsat og de samme penge at få 1000 besøgende på din hjemmeside. Og kan du få en forretning ud af det med 200, i stedet for 20, har du muligvis vundet 10 gange så meget på omsætningen. Vel og mærke med den samme trafik. For de samme penge.

Når du nu har sat alle dine gode kampagner i gang, har lavet godt indhold, SEO og E-mails. Dit indhold på sociale medier er planlagt. Online annoncering er sat i gang og dine landingssider står klar til at modtage besøg.

Så er det nu du skal have mest muligt ud af det. Og det er det konverteringsoptimering kan hjælpe med.

Sådan kommer du godt i gang

Og hvordan griber vi det så an? Ja, der er mange måder at gøre det på. Men jeg vil lige snakke om et par af de metoder, jeg selv får gode resultater med. Både for os selv og for kunder.

En af dem er det, vi kalder splittests. Der er flere former for splittests, men lad os holde os til den mest overskuelige, som samtidig kan vise hurtige resultater i begyndelsen af nye kampagner. Det er det, der kaldes en A/B splittest.

En A/B splittest går ud på, at du laver to versioner af din landingsside. En A version, som er den du startede med. Og en B version, som er den du ændrer lidt på. Du kan teste på rigtig mange ting, men det er vigtigt, at du kun tester på én ændring ad gangen. Ellers ved du ikke hvilken ændring, der har effekt.

Du kan eksempelvis lave en anden overskrift på din B version. Eller tilføje/fjerne felter i kontaktformularen.

Når du har lavet de 2 versioner, venter du til der har været en del mennesker forbi din side. Gerne 2-300 som minimum. Når de har været der, kan du tage et kig på konverteringsraten for de to versioner. Den version, der har den højeste konverteringsrate, har vundet. Fortsæt med at arbejde med den version, og nu kan du lave den næste ændring for at teste.

Og sådan fortsætter du indtil konverteringsraten ikke rykker sig væsentlig over et par tests.

Hvis du laver dine landingssider med Leadpages, Unbounce eller lignende online programmer, gør de A/B test arbejdet rigtig nemt for dig.

Følg med i kundernes adfærd

Ellers findes der andre værktøjer, som kan hjælpe dig med at udføre test på din side.

Og netop et genialt online værktøj til konverteringsoptimering er det sidste, jeg vil fylde dit hoved med. Det er det hele værd.

Det er et værktøj, der hedder Hotjar. Du kan prøve det gratis og lave begrænsede tests, men jeg vil råde dig til at snuppe den betalte version. Det er alle pengene værd i forhold til den indsigt, du får i brugernes adfærd på din hjemmeside.

Hotjar har et par funktioner, som er rigtig brugbare til konverteringsoptimering. Især to af dem vil jeg lige vende med dig her. Heatmaps og Recordings er to uundværlige værktøjer, hvis du for alvor vil vide hvordan din hjemmeside bliver brugt.

Heatmaps laver et slags kort over dine sider, så du kan se hvor på siden, der er størst aktivitet. Det hedder heatmap, fordi den måler om aktiviteten er varm eller kold afhængig af, hvor stor aktiviteten er på de enkelte områder.

Heatmaps kan give dig mange gode oplysninger omkring, hvad der tiltrækker mest opmærksomhed på siden og om brugerne når de dele af siden, som du ønsker. Det kan være du har en CTA i bunden af din side, som kun 10% af alle brugere ser. Og så skal du nok overveje at flytte den længere op på siden.

Heatmaps er også en fantastisk mulighed for at finde forstyrrende elementer på din side. Hvis du ser aktivitet omkring billeder, tekster eller andet på din side, som du egentlig ikke havde tænkt skulle være i fokus, har du mulighed for at slette eller flytte dem.

Leg lidt med det.. Man bliver hurtigt klogere efter lidt tid med et heatmap.

Kig med over skulderen

Den anden seje funktion er simpelthen genial til konverteringsoptimering. Med Recordings kan du ganske enkelt optage dine besøgendes adfærd på hjemmesiden. Så kan du bagefter sidde og se små videooptagelser af de besøg, der har været på din hjemmeside. Det lyder umiddelbart som en spøjs ting at gøre. Men du får det ultimative indblik i hvad dine besøgende foretager sig.

Der er ingen gylden regel for, hvordan du skal analysere eller behandle de input du får med Recordings. Sæt dig ned med god tid og en blok til noter. Og så kigger du ellers igennem fra en ende af. Har du uoverskueligt mange optagelser, brug filterfunktion til at udvælge nogle bestemte sider.

Tag noter omkring hvad folk foretager sig, og især hvad de ikke foretager sig. Ret hurtigt vil du se at folk ikke helt opfører sig som du havde håbet på. Eller hvad der virkede logisk for dig, er det måske ikke for andre. Du vil muligvis også se nogen, hvor du nærmest kan mærke deres frustration over, at hjemmesiden ikke lige er indrettet som de tror.

Brug tiden på det. Der er virkelig nogle ting at hente her.

Er du klar nu?

Der er selvfølgelig rigtig mange måder at optimere din side på. Og sådan er det med alle de discipliner vi har været igennem her på turen. Jeg kunne gå meget mere i dybden med dem alle. Og jeg kunne finde andre eksperter, som kunne tage deres emne og skrive bøger om det.

Men det er ikke det, der har været intentionen med denne guide. Min mening har hele tiden været at give dig et indblik i de forskellige metoder, du skal bruge for at lave ordentlig Inbound Marketing. Hele gennemgangen og de skabeloner, du kan downloade til hvert emne, er grundlaget for dit videre arbejde med Inbound Marketing.

Og husk at Inbound Marketing går kort og godt ud på at lade kunderne komme til dig. Og det kommer de til.

Spørg hvis du er i tvivl. Jeg svarer gerne på spørgsmål og tager ikke penge for noget vi ikke har aftalt.
Rigtig god fornøjelse med din første Inbound kampagne.