Hvem skriver vi egentlig til

Så fedt! Der er ikke hver dag folk er klar til at smide deres gamle metoder på gulvet.

Men du er godt på vej og beslutningen vist nok det første skridt.

Nå, men vi skal finde ud af hvem vi skriver til. Eller hvem du skal til at skrive til. Helt ligesom jeg skriver til dig lige nu, skal du til at skrive til din målgruppe. Og ikke nok med det. Du skal skrive til bestemte personer i din målgruppe. Sådan helt konkrete personer.

Skriv da til Grete

Grete er 49 år og arbejder som indkøbsassistent i en mellemstor virksomhed i Nordjylland. Hun har været gift med Leif i 27 år og så er deres yngste søn er lige fløjet fra reden. Han var den sidste af en søskendeflok på tre. Grete har det rigtig godt med, at hende og Leif nu kan nyde tilværelsen alene derhjemme. Der ligger nemlig en forfremmelse i sigte på jobbet. Hun kunne have slået til for mange år siden, men der var drengene stadig små og det var vigtigere med tid til familien. Så nu skal karrieren have en skalle. Op ad rangstigen og se hvad der sker de sidste år af arbejdslivet.

Virksomheden Grete arbejder i har mange år på bagen inden for handel med frostvare. Og det er en branche hun kender særdeles godt, for Grete har 22 års jubilæum i næste måned.

Hun har længe været højre hånd for indkøbschefen, så hun kender alle virksomhedens rutiner og samarbejdspartnere. Det ligger nok i kortene, at det er hende, som skal overtage posten.

Grete syntes der er en del ting, som trænger til at blive lavet om på arbejdspladsen. Hun er derfor gået i gang med at samle informationer om nye leverandører og systemer, der nemmere kan håndtere deres indkøbsordre. Det er Gretes ønske at skabe luft i indkøbsafdelingen, så medarbejderne bedre kan fokusere på deres kerneopgaver. Men hun syntes det er en udfordring at vælge de rigtige løsninger.

Jeg skal nok stoppe med at snakke om Grete nu. Selvom hun er en kvik kvinde.

Men Grete er en persona. Hun findes ikke i virkeligheden. Hun er et eksempel på en medarbejder, som arbejder for en virksomhed i målgruppen for et firma, der sælger effektiviserende it-løsninger.

De fleste sælgere, markedsføringsfolk og virksomhedsejere, er klar over hvem deres målgruppe er. Bevidst eller ubevidst ligger det også i baghovedet på dig. Og hvis det ligger skrevet ned med tastatur eller blæk – så får du lige en high five!

Du skal nemlig kende din målgruppe

Uden den viden kan du risikere at henvende dig til virksomheder og personer, som ikke er relevante for dit produkt. Og vigtigst af alt, så skal vi bruge målgruppen til at udarbejde personaer.

Personaer ligesom Grete. En persona er en semi-fiktiv repræsentation af din ideelle kunde.  Den er en grundig beskrivelse, som kommer omkring hvem mennesket er og hvordan de reagerer i forskellige situationer.

Vi skal bruge personaen for at gøre vores kommunikation relevant for vores målgruppe. Det kan være til direkte eller indirekte beslutningstagere i målgruppen. Mennesker, der enten selv må og kan beslutte. Eller mennesker, som kan påvirke beslutningen. Det er dem, vi skal have fat i. Og dem kan vi kun skrive til når vi ved hvem de er.

Det er mennesker, som sidder og beslutter ude i de virksomheder, som er vores kunder. Og derfor skal vi kommunikere til de mennesker og ikke til en virksomhed. Eller endnu værre – til os selv.

Vi har nemlig en tilbøjelighed til at skrive tekster til os selv. Ellers ikke rigtig til nogen.

Kig på revisoren

Prøv at gå en tur forbi en revisors hjemmeside og se hvordan deres tekster er skrevet. Kig i nyheder og vejledninger, som kunne ligge på siden. Det er skrevet i et sprog, som bedst egner sig til folk med forstand på regnskab – som for eksempel en anden revisor. Men jeg tvivler altså på de fleste revisorkunder er andre revisorer. Så skriv til dine kunder – ikke til dig selv.

Nå men, tilbage til sagen – personaer. Lav et par stykker til din målgruppe. Der findes helt sikkert flere forskellige persontyper i din målgruppe, så lav 2-3 beskrivelser, som du kan skrive til.

Ja beklager, det blev til en længere forklaring omkring hvorfor og hvad du skal bruge personaer til. Det giver mening i sidste ende – det lover jeg.

Faktisk giver det mening når vi hopper til næste step omkring hvordan vi laver alt det her indhold. Det er den del, vi kalder Content Marketing. Et utroligt gammelt fænomen, som er blevet et populært marketing ord inden for de sidste par år.